Handels- og leveringsbetingelser for Ikast VVS Service A/S

Generelle oplysninger

Ikast VVS Service A/S
Nørregade 24
7430 Ikast

Telefon: 97151033
Email: info@ikastvvs.dk
CVR.17184180

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 13-01-2026

  1. Anvendelsesområde
  • Nærværende salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer, ydelser og bestillinger foretaget gennem https://ikastvvs.dk/oversigt-vvs-butikken/
  • Indgåelse af aftale: Når du har lagt en ordre på Ikast VVS Service A/S hjemmeside, vil du modtage en bestillingsbekræftelse. Denne mail er alene en kvittering for, at vi har modtaget din ordre. Der er først indgået en bindende aftale mellem dig og os, når du modtager en ordrebekræftelse og der sker en endelig aftale. Indtil du modtager en ordrebekræftelse, er vi berettiget til at annullere din ordre helt eller delvist, f.eks. som følge af pris- og tekstfejl eller udsolgte varer. Hvis det sker, vil du naturligvis blive kontaktet
  • Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler. Eventuelle fravigelser, kan alene ske ved skriftlig accept mellem kunden og Ikast VVS Service A/S – som mod forudgående udtrykkelig og skriftlig accept, er berettiget til at ændre betingelserne.

 

  1. Sådan fungerer hjemmesiden for Ikast VVS Service A/S
  • Hjemmesiden er en webbaseret tjeneste, som primært henvender sig til forbrugere.
  • Brugeren kan bestille produkter direkte på Ikast VVS Service A/S hjemmeside, men kan samtidig bestille en komplet VVS-løsning hos Ikast VVS Service A/S.
  • Brugeren vil efter bestillingen modtage en bekræftelse på din forespørgsel fra info@ikastvvs.dk  hvori de væsentlige oplysninger fremgår.
  • Såfremt brugeren ønsker at ændre i bestillingen eller fortryder sin bestilling kan det ske på info@ikastvvs.dk
  • Det fremhæves, at såfremt det ikke er muligt at få præcist det forespurgte, vil tilbuddet bestå af lignende produkter og løsninger du kan vælge ikke at acceptere dette tilbud. Prisen for komplette løsninger vil altid inkludere produkter, levering og montering, oprydning og fjernelse af demonterede ting, reklamationsret på produkt og for korrekt udført arbejde.
  1. Pris og betaling
  • Totalløsningerne på vores hjemmeside leveres og monteres efter aftale med Ikast VVS Service A/S. Betaling sker via faktura ved køb af produkter uden montering sendes varer når faktura er betalt. Ved varer der er incl. montering betales faktura efter levering og montering og er foretaget.
  • Ikast VVS Service A/S afgiver gerne et skriftligt tilbud. Hvis der ikke er aftalt andet, opkræves regning på timebasis i henhold til forbrugte timer og varer.
  • Kunden vil efter arbejdets udførelse modtage en faktura på beløbet med en betalingsfrist på 8 dage netto. Ved overskridelse af betalingsdatoen vil der blive sendt en betalingspåmindelse. Hvis der ikke bliver betalt, vil der derefter blive sendt en rykker. Derefter vil sagen bliver videresendt til Fogedretten.
  • Ikast VVS Service A/S er berettiget til at bede om á conto opkrævninger eller depositum såfremt det skønnes nødvendigt.
  • Ved kundens misligholdelse af aftalen eller manglende á conto er Ikast VVS Service A/S berettiget til at standse yderligere leveringer omgående.
  • Ved manglende betaling er Ikast VVS Service A/S berettiget til at kræve erstatning efter de almindelige erstatningsregler.

Prispolitik

  • Alle priser er dagspriser, incl. moms.
  • Ikast VVS Service A/S kan frem til aftalen bekræftes, foretage ændringer i priserne som følge af prisstigninger, afgiftsændringer og lignende
  • Såfremt der i tiden frem til bekræftelsen af ordren indtræder stigninger på mere end 5 % i produktions- og/eller leveringsomkostningerne samt i leverandørernes priser, er Ikast VVS Service A/S berettiget til at regulere prisen for sådanne dokumenterede omkostningsstigninger, da aftalen først er bindende på de nævnte vilkår når vi har bekræftet dit køb.
  • Ligeledes er prisen baseret på de ved ordrens afgivelse gældende valutakurser. Ændringer i valutakurser på mere end 5 % berettiger Ikast VVS Service A/S til at regulere prisen herefter dette er naturligvis kun indtil at aftalen er endelig bekræftet af os.
  • Prisen er eksklusivt ekstra arbejde som følge af brugerens forhold eller ønsker, herunder såfremt arbejdet skal udføres hurtigere end sædvanligt.
  1. Ordre og ekstraarbejde
  • En ordre på tilbudsarbejde eller ekstraarbejde er endeligt, når kunden skriftligt har bekræftet ordren.
  • Tilbud er sædvanligvis gældende i 30 dage fra afgivelsesdatoen.
  1. Dokumentation og vejledning
  • Dersom der findes produktbeskrivelser og brugervejledninger til varen, følger disse med leverancen Ikast VVS Service A/S
  • Ønsker du yderligere oplysning eller rådgivning fra Ikast VVS Service A/S vil dette alene være af vejledende art.
  • Ønskes der konkret rådgivning, afregnes dette iht. gældende sats for teknikertimer. Er arbejdet omfattet af krav om funktionsafprøvning udføres dette, inklusiv dokumentation i umiddelbar forbindelse med afleveringen og er uden ekstra omkostninger for kunden.
  1. Levering af varerne
  • Levering af varer uden montering sker på den af dig oplyste adresse eller til nærmeste postboks nær dig og med nærværende betingelser, medmindre andet skriftligt aftales mellem parterne.
  • Leveringstidspunktet er anført i ordrebekræftelsen og er baseret på vores tilbud som skriftligt er accepteret af køber.
  • Ved alle bestillinger af produkter, hvor montering er inkl., vil du blive kontaktet  for at aftale, hvornår det passer dig, at vi kommer at levere og montere.
  • Vi opfordrer kraftigt til at du ved modtagelsen, og inden det købte, tages i brug, justeres eller bearbejdes, kontrollere om det købte svarer til den aftalte kvalitet og mængde samt kontrollere for eventuelle mangler. Se nærmere under reklamation pkt. 9.
  • Forsinkelse giver dig som udgangspunkt ikke ret til at hæve handlen. Uanset er det en betingelse, at du skriftligt retter henvendelse til Ikast VVS Service A/S om at berigtige forholdet. Såfremt Ikast VVS Service A/S ikke inden for rimelig tid leverer ydelsen herefter, vil du kunne være berettiget til at hæve handlen.
  • Såfremt forsinkelsen skyldes force majeure, udskydes levering forholdsmæssig ud fra den tid, som hindringen varer. Dette gør sig gældende uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid. Læs nærmere under Force Majeure pkt. 12.
  • Såfremt forsinkelsen skyldes dine forhold, forlænges leveringstiden i rimeligt omfang og under hensyntagen til arbejdsbyrde og kapacitet.
  • Ikast VVS Service A/S påtager sig ikke noget ansvar eller nogen erstatningspligt i forbindelse med følgevirkninger på grund af forsinket levering medmindre det følger af dansk lov. Hvis leveringshindringen kan forventes at ville vedvare i længere end tre måneder er begge parter er dog berettiget til at annullere aftalen.
  • De varer leveres og monteres af Ikast VVS Service A/S, må der påregnes et kilometertillæg ved køreafstande over 25 km fra Nørregade 24, 7430 Ikast til monteringsadressen. Dette tillæg afregnes når vi modtager monteringsadressen.
  • Levering og montering på ikke bro faste øer, tillægges yderligere et gebyr for færgeoverfart. Du får oplyst dette gebyr inden aftalen indgås.
  • Aktuel leveringstid afhænger af produkt- samt leveringstype. Efter bestilling vil vi kontakte dig og aftale leveringstid mere specifikt.
  • Levering er normalt 1 – 7 dage.
  1. Fortrydelsesret
  • Som følge af køb af varer og/eller serviceydelser på nettet, har forbrugere 14 dages fortrydelsesret. Dette gælder ikke for erhvervsdrivende.
  • Fortrydelsesretten udløber 14 dage efter den dag du har:
    • Modtaget din vare.
    • Fået leveret den sidste vare ved bestilling af flere varer.
  • Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal du have givet Ikast VVS Service A/S meddelelse om fortrydelse af dit køb. Fortrydelsen behøver ikke at være begrundet. Meddelelsen skal gives skriftligt pr. e-mail til info@ikastvvs.dk. I meddelelsen skal det tydeligt fremgå, at fortrydelsesretten ønskes benyttet. I bunden af disse handelsbetingelser findes en officiel standardfortrydelsesformular (se pkt. 16), som anbefales at benytte af forbrugere.
  • Det er ikke muligt at fortryde købet ved at nægte modtagelse af varen, uden samtidig tydeligt give meddelelse om fortrydelse af købet. Hvis du ikke returnere varen med emballage, infoskilte, vejledninger og andre ting som fulgte med varen, kan du risikere at der sker en værdiforringelse. Se afsnittet om ”Varens stand, når du sender den retur” under pkt. 8.
  • Det er vigtigt at varen prøves på samme måde, som hvis varen var blevet set i en fysisk butik, uden at varen må tages egentlig i brug. F.eks. må toiletsæder ikke pakkes ud af plastik.
  • Såfremt købet vedrører en vare og en tjenesteydelse i form af montering, accepterer du, at anmodning om udførsel af tjenesteydelsen sker inden fortrydelsesfristen udløber. Du vil dermed stadig beholde din fortrydelsesret vedrørende varerne, men i tilfælde af udøvelse af fortrydelsesretten inden for fristen, vil Ikast VVS Service A/S være berettiget til godtgørelse for både installationsudgifter og enhver forringelse af varens værdi.
  • Det er muligt at benytte fortrydelsesfristen under installation eller montering, dog vil du blive opkrævet rimelig betaling for det allerede erlagte arbejde, samt omkostningerne forbundet med tilbageleveringen, såfremt du har accepteret at leveringen påbegyndes inden fortrydelsesfristens udløb og du har accepteret at fortrydelsesretten dermed bortfalder, når ydelsen er leveret. Læs nærmere i afsnittet om returnering i pkt. 8.
  • Såfremt brugeren fortryder dele af købet, vil det være muligt at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Undtagelse til fortrydelsesretten

  • Undtaget af fortrydelsesretten er specialfremstillede varer.
  • I det tilfælde, hvor en vare er blevet fremstillet efter forbrugerens specifikationer og varen dermed har fået et tydeligt personligt præg, vil der heller ikke være adgang til at kunne benytte fortrydelsesretten.
  1. Returnering
  • Ved returnering sendes en e-mail til info@ikastvvs.dk vedhæftet ordrebekræftelsen, hvori det angives, hvorvidt du ønsker pengene retur eller varen ombyttet med et andet produkt. Ønskes pengene retur, bliver de tilbageført med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre andet er aftalt.
  • Efter at have givet udtrykkelig besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen retur til os. Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter under forsendelse, herunder for skade eller tab under transport.

Varens stand, når du sender den retur

  • Hvis varens værdi er blevet forringet og det skyldes, at du har brugt varen på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde den fungerer, vil en forholdsmæssig andel af købsbeløbet kunne blive tilbagebetalt.
  • Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få eventuelle fragtomkostningerne retur.
  • Det forventes og anbefales, at varen sendes retur i originalemballagen og er forsvarligt indpakket. Hvis den originale emballage mangler, kan dette i sig selv medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

  • Alle betalinger modtaget fra dig vil blive refunderet, dog ikke leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi eller installatøren har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
  • Pengene bliver tilbageført med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre andet er aftalt.
  • Betalingen kan tilbageholdes indtil varen er modtaget.

 

  • Ikast VVS Service A/S
    Nørregade 24
    7430 Ikast
  1. Reklamation
  • Alle varer og tjenesteydelser bestilt gennem Ikast VVS Service A/S hjemmeside er omfattet købelovens regler angående mangler.
  • Forbrugere ydes 2 års reklamationsret, mens erhvervsdrivende begrænses til 12 måneder fra den dag varen er modtaget.
    Gem derfor ordrebekræftelsen.
  • Der skal reklameres til den rette aftalepart, hvilket fremgår af fakturaen. Såfremt der foreligger tvivl om aftaleparten kan Ikast VVS Service A/S kontaktes med henblik på at få afklaret hvem din aftalepart er.
  • Ved reklamation over varer, som er leveret med fragtmand/post, bedes I kontakte os på info@ikastvvs.dk. Mailen bør indeholde en beskrivelse af problemet, et telefonnummer, som vi kan kontakte jer på i dagtimerne, samt ordrenummer eller ordrebekræftelsen.
  • Konstaterer du, at det købte, ikke er kontraktmæssigt, skal du som forbruger, inden rimelig tid, skriftligt reklamere overfor Ikast VVS Service A/S med en beskrivelse af manglen og dokumentation heraf. Reklamation inden 2 måneder betragtes almindeligvis som rimelig tid.
  • Erhvervsdrivende skal reklamere straks eller senest 14 dage efter, at manglen er eller burde være blevet opdaget.
  • Som forbruger kan man vælge om varen skal repareres eller ombyttes af Ikast VVS Service A/S. Undtagelsen til denne hovedregel er, hvis ombytning eller ombygning er umulig eller vil medføre uforholdsmæssige store omkostninger for Ikast VVS Service A/S, så vil aftaleparten kunne vælge den mindst byrdefulde afhjælpning.
  • Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Er reklamationen berettiget, refunderes dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så fragtomkostninger kan blive tilbagebetalt.

Varer købt og afsendt af Ikast VVS Service A/S skal sendes retur til:

Ikast VVS Service A/S
Nørregade 24
7430 Ikast

  1. Ændringer
  • Nærværende handels- og leveringsbetingelser kan til enhver tid ændres uden varsel for brug af Ikast VVS Service A/S. Såfremt Ikast VVS Service A/S  fortsat bruges efter sådanne ændringer, betragtes det som en accept af de ændrede betingelser.
  • Angivelse af dato for opdatering af betingelser fremgår øverst på siden.
  1. Ansvar
  • Ved alle komplette VVS-løsninger er Installatøren ansvarlig for eventuelle tab, som køber måtte blive påført, såvel direkte som indirekte.
  • Installatøren er fuldt ansvarlig i tilfælde af forsinkelse, mangler, produktansvar, herunder eventuelle direkte eller indirekte tab og/eller andre økonomiske tab, som går ud over produktansvarsforsikringen, herunder drift, tidstab, avancetab eller dagbod/dagbøder. Installatøren er dog alene erstatningsansvarlig for produktansvar, som kan støttes på ufravigelige lovbestemmelser.
  • Medmindre andet udtrykkeligt fremgår af ufravigelige lovbestemmelser, hæfter Ikast VVS Service A/S ikke for tingsskade, der forårsages af defekter ved leverede produkter og enkeltdele heri, der ikke kan henføres til grov uagtsomhed hos Ikast VVS Service A/S.
  • Erstatningsansvar som følge af mangler, der måtte påhvile Ikast VVS Service A/S omfatter alene kundens direkte tab, men ikke afledte tab og følgeskader. Ansvaret er uanset beløbsmæssigt begrænset til de leverede produkts fakturapris medmindre andet følger af ufravigelige regler.
  • Ved fejl, mangler eller andet Ikast VVS Service A/S hjemmeside, hjemmesidens ophør eller udefrakommende påvirkning af hjemmesiden, vil eventuelle direkte eller indirekte tab ikke kunne søges erstattet hos Ikast VVS Service A/S medmindre det følger direkte af dansk lov.
  1. Force Majeure og andre hindringer
  • For det tilfælde, hvor Ikast VVS Service A/S kunne være underlagt forpligtelser, er Ikast VVS Service A/S ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af sådanne forpligtelser, såfremt den manglende opfyldelse kan betegnes som force majeure.
  • Ansvarsfriheden består, så længe force majeure-begivenheden består.
  • Ikast VVS Service A/S bærer ikke noget ansvar for brugernes eller serviceydernes skatte- og afgiftsmæssige forhold, herunder fradrag eller tilskudspuljer, der måtte udspringe af brugen af Ikast  VVS Service hjemmeside eller levering af tjenesteydelser og varer, herunder om der afregnes skat, moms og/eller andre afgifter i forbindelse med Ikast VVS Service A/S levering af ydelser og kundens betaling herfor medmindre andet følger af dansk rets ufravigelige regler.
  • Som følge af nye sygdomsudviklinger og smitte (f.eks. COVID-19) og den potentielle udvikling, omfang og indflydelse er uforudsigelig, kan dette påvirke opfyldelsen af Ikast VVS Service A/S forpligtelser i henhold til tilbud og/eller ordre afgivelsen.
  • Tilbud og ordre fra Ikast VVS Service A/S afgives med følgende forbehold: Såfremt Ikast VVS Service A/S opfyldelse af forpligtelser bliver forsinket, forhindret eller bliver urimeligt byrdefuldt på grund af eller relateret til sygedomsudvikling, som anses som force majeure, fraskriver Ikast VVS Service A/S sig ethvert ansvar for manglende opfyldelse af sine forpligtelser, indtil det tidspunkt, hvor en sådan opfyldelse igen er mulig og inden for rimelighedens grænser.
  • En sådan situation kan f.eks. opstå, hvis Ikast VVS Service A/S medarbejdere påvirkes af sygdomsudvikling, der anses som force majeure, f.eks. i form af karantæner, rejsebegrænsninger eller lignende omstændigheder, eller hvis Installatøren og/eller Ikast VVS Service A/S med rimelighed ikke er i stand til at købe eller levere de produkter, der er aftalt.
  • Viden om skadelige byggematerialer hos kunden eller andre på byggepladsen, skal omgående deles med alle relevante parter. Forskrifter og vejledninger skal følges og udgiften påhviler alene kunden, ligeledes må en evt. forsinkelse af byggeriet accepteres af kunden.
  1. Lovvalg og værneting
  • Dette punkt (13) er gældende for erhvervsdrivende
  • Brug af Ikast VVS Service A/S hjemmeside eller enhver anden tvist, som måtte udspringe heraf, er underlagt dansk ret.
  • Erhvervsdrivende er forpligtet til at søge tvisten løst ved forhandling.
  • Ved manglende mulighed for løsning i ovennævnte tilfælde skal sagen indbringes for de danske domstole med Retten som værneting i første instans.
  1. Persondatapolitik
  • Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os: Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.
  • De almindelige oplysninger indhentes for at kunne levere det produkt, som du har bestilt via Ikast VVS Service A/S. E-mailadressen benytter vi til at sende en ordrebekræftelse samt en leveringsbekræftelse på.
  • Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos Ikast VVS Service A/S og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
  • Såfremt du ikke ønsker at fremsende ovennævnte oplysninger eller tillader os at videregive disse, vil varen eller tjenesteydelsen desværre ikke kunne købes via Ikast VVS Service andet ved betaling og afhentning i butikken, Nørregade 24, 7430 Ikast
  • Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
  • Vi samarbejder kun med data behandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
  • Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen.
    Du kan skrive til os på: info@ikastvvs.dk, som vi besvarer inden for 48 timer i hverdagen.
  1. Klageadgang
  • Dette punkt (15) er gældende for private.
  • Såfremt tvisten ikke kan løses, bør forbrugere anvende ”Ankenævnet for Tekniske installationer” i videst muligt omfang. Dette ankenævn kan i visse tilfælde være en alternativ mulighed.
  • Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte Ikast VVS Service på mail info@ikastvvs.dk, som vi besvarer inden for 48 timer i hverdagen.
  • Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

via Klageportalen for Nævnenes Hus.

  • For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr.
  • Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her.
  1. Standardfortrydelsesformular

Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.

Sendes til:

Ikast VVS Service A/S
Nørregade 24
7430 Ikast

info@ikastvvs.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

__________________________________________________________________________________

 

Bestilt den: _______________________________

 

Modtaget den: _______________________________

 

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

 

Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________

 

Forbrugerens underskrift: _________________________________________

 

Dato: _________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

 

close
Din bestilling
close
Udfyld kontaktoplysninger
close
Navn
Email
Telefon
Adresse
Postnummer
By

OBS!
Dette er en bestilling, som først er bindende, når vi har bekræftet din ordre.

Kontakt os i dag
close-primary

Kontakt os i dag

Telefon 97 15 10 33
info@ikastvvs.dk

Henrik Pedersen Ikast VVS Service, Bedre Bad - Bedre Energi

Eller vil du gerne ringes op?

Udfyld kontaktformularen, så vender vi retur.

    Navn

    Email

    Telefon